One small step …

Det er ikke til at komme udenom, at det i disse dage er 50 år siden, at et Omega Speedmaster blev det første ur på månen. Omega har fejret det hele året med eksklusive limited editions og særarrangementer – og senest med en jubilæumsmodel med det revitaliserede kaliber 321 ombord.

Omega Speedmaster blev en del af det amerikanske rumeventyr i almindelighed og månelandingen i særdeleshed ved lidt af et tilfælde. I slutningen af 1950erne og starten af 1960erne var armbåndsure nemlig en privatsag, også for The Mercury 7, der var de udvalgte syv astronauter, der indledte USA’s rumprogram. To af dem var Walter Schirra og Gordon Cooper, der begge udsøgte sig et Omega Speedmaster, en kronograf der var blevet lanceret af Omega i 1957 som det tredje ben i deres univers, der desuden bestod af Seamaster og Railmaster. Schirras Speedmaster blev således det første ur i rummet i 1962.

• 

• 

• 

Da Mercury-programmet i 1964 afløstes af Gemini-programmet, besluttede NASA selv at sørge for urene til astronauterne, og man udvalgte modeller fra Longines, Rolex og Omega til en række tests. Faktisk havde man spurgt flere urmærker, men kun disse tre indleverede ure til projektet. Og det var ikke småting, de skulle kunne holde til, bl.a. udsving i temperaturer fra -18°C og +93°C, tryktab, høj luftfugtighed, påvirkninger på helt op til 40 G, vedvarende rystelser og påvirkning af et konstant støjniveau på 130 db.

Da man i 1965 var færdig med at mishandle urene, var det kun Omega Speedmaster, der slap gennem nåleøjet. Det siges i øvrigt, at Omega intet anede om, at deres ure var med i rummet, før de i 1965 så et billede af astronauten Ed White, der på en rumvandring med Gemini 4 bar et Speedmaster uden på sin rumdragt. Derefter tilføjede Omega et ‘Professional’ til navnet.

Næste store spring for menneskeheden kom som bekendt den 21. juli 1969, da Neil Armstrong plantede sine fødder i månestøvet. Mens han udtalte sine udødelige ord, havde han dog ikke noget ur på – det havde han efterladt i landingsmodulet som backup, fordi det elektroniske ur ikke fungerede optimalt. Det første Omega Speedmaster på månen var derfor Buzz Aldrins, da han 19 minutter senere stødte til Neil Armstrong. Dét ur ville sikkert være mange penge værd i dag, hvis det ikke var blevet stjålet senere på året og derefter forsvandt for altid.

• 

• 

Apropos Buzz Aldrin, så lever han endnu i bedste velgående og fungerer stadig som Omega-ambassadør, således også, at da man tidligere i år fejrede 50-året med en jubilæumsmodel af Speedmaster i rent guld. Der er tale om en relancering af den version, som Omega i november 1969 skabte som en hyldest til den succesfulde månelanding året før. Uret var limiteret til 1014 stk., og numrene 3-28 blev foræret til alle de amerikanske astronauter, der havde sat livet på spil i de forløbne 10 år. De efterladte familier til astronauterne Grissom, White og Chaffee – der omkom under en brand ved forberedelserne til Apollo 1 – modtog også uret. Nr. 1 og 2 blev overrakt til præsident Nixon og vicepræsident Agnew, men de afslog at modtage så fin en gave, så de er nu udstillet på Omega Museum.

• 

• 

En anden særudgave fra i år er mere tilgængelig, både i pris og i antal. Og ekstra lækkert er det, at den kommer med en stor kuffert med masser af lir – bl.a. en lille kopi af månelandingsfortøjet – The Eagle – hvorpå uret kan stilles til skue på skrivebordet.

Seneste tiltag fra Omega, og nok det sidste i denne omgang, er ikke mindre interessant. Der er nemlig tale om en udgave af Speedmaster, der ved første øjekast måske ikke skiller sig så meget ud. Men skinnet bedrager, for skiven er af onyx og meteorit og kassen af platin. Og vigtigst af alt, så har man genoplivet det legendariske urværk kaliber 321, der lå i de originale Speedmasters fra 1957 og frem til starten af 1970erne.

Der er med andre ord masser af muligheder for at dyrke forbindelsen mellem Omega og månelandingen.