Mød Kari Voutilainen – den finske urtroldmand
En af verdens mest anerkendte urmagere rejste i slutningen af 1980erne fra den finske del af Lapland til hjertet af den schweiziske urindustri. Her producerer han nu ca. 60 håndlavede ure om året – og både kunderne og priserne står i kø. Jeg mødte ham Biel/Bienne i Schweiz til en snak om hans ure.
Hvad får man, hvis man krydser finsk designtradition med schweizisk urmageri? Svaret er Voutilainen Watches, der gennem mere end 30 år har håndlavet nogle af de fineste (og dyreste) ure i verden. Manden bag hedder Kari til fornavn og er beskedenheden selv, da jeg møder ham i den schweiziske by Biel/Bienne i den bygning, der huser urmærket Urban Jürgensen. Kari er nemlig også blevet CEO for mærket med de danske rødder, men det er en anden historie. Vi skal nemlig først og fremmest tale om hans egne ure, der har begejstret samlere og urnørder verden over i årtier.
Hvordan startede det hele?
“Jeg er fra Lapland, tæt ved den svenske grænse. Som ung elskede jeg at bruge mine hænder, og mine forældre havde en ven, der var urmager. Han pressede på for at få mig ind på urmagerskolen. Efter gymnasiet og værnepligten stod jeg som 21-årig og skulle vælge, og så blev det urmagerskolen. For første gang nogensinde følte jeg mig helt hjemme her. Og lige siden er tingene gået slag i slag.”
‘Du har uddannet dig til arbejdsløshed!’
Han blev færdig med uddannelsen i 1989, og hvis du ikke kan huske, hvordan urverdenen så ud dengang, så kan jeg oplyse, at det var en branche i knæ under presset fra de billige, japanske quartz-ure. “Mine venner sagde: ‘Tillykke! Du har uddannet dig til arbejdsløshed’,” husker Kari. Men han brændte for det og tog videre til Schweiz for at efteruddanne sig, og efterfølgende kom han til at arbejde for nogle af de etablerede mærker, bl.a. med evighedskalendere og andre komplicerede ure.
I fritiden arbejdede han på sine egne ure, og i 2002 startede han så sit eget urmærke op i eget navn. Gennembruddet kom på Baselworld i 2007, hvor han fremviste modellen Observatoire, der endte med at modtage den prestigefulde GPHG i 2007 for bedste herreur. “Umiddelbart efter kunne jeg tredoble min produktion. Siden da har jeg altid haft venteliste på 1-3 år. Og de sidste par år er interessen steget. Vi laver en meget lille produktion på mellem 50 og 70 ure om året og er fuldt booket frem til 2027, forklarer han.
Prisregn
I november 2023 modtog han endnu en GPHG-pris for modellen World Timer. Det var hans 10. GPHG i alt, hvilket er ganske imponerende. Han beskriver selv sine ure som klassiske og som et mix af skandinavisk design og schweizisk urmageri. Men hvad er egentlig det vigtigste ved et ur?
“Det vigtigste er værket. Det kan godt være, at kunden primært ser skiven og kassen, men værket er motoren.” Netop derfor bruger han også lang tid på at designe og fremstille alle delene til motoren, og efterfølgende poleres og udsmykkes de enkelte elementer i hånden eller med antikke maskiner.
“Vi laver 16.000 dele om året. Vi laver alle dele undtagen juveler, hairspring og mainspring. Vi laver selv skruer og broer. Vores værker kræver næsten ikke service; kræver ikke olie. Jeg startede med at levere ure i 2011, og jeg har stadig ikke fået nogen retur til service.
Han beskriver selv sine ure som klassiske og som et mix af skandinavisk design og schweizisk urmageri: “Jeg holder af slanke, bløde former. Det er svært at skabe noget; noget der holder over tid. Men det forsøger jeg altid”.
Kari Voutilainen ligger ikke på den lade side, for ifølge ham selv arbejder han 7 dage om ugen. Han har dog den fordel, at hans kone tager sig af regnskabet i virksomheden, og hans datter er blevet uddannet urmager og deltager i værkstedsarbejdet.
Men er der slet ikke noget han savner fra hjemlandet?
“Efter at have levet og arbejdet i det meste af en menneskealder i Schweiz “Jeg savner de lyse, finske sommernætter,” siger han med et smil.