Watches & Jewellery LIVE i september

Watches & Jewellery LIVE i september

26. august 2021 0 Af Kåre

I weekenden den 25.-26. september er der lejlighed til at møde nogle af de danske forhandlere af eksklusive ure og smykker ved den første Watches & Jewellery LIVE messe i Kgs. Lyngby. Her kan du snakke med guldsmede og urmagere, få vurderet dit vintageur – og nyde lidt lækkert til ganen.

Anledningen er, at den 5. udgave af magasinet Watches & Jewellery blev sendt på gaden i starten af september. Gennem de sidste fem år har jeg haft fornøjelsen af at skrive og redigere ur- og smykkehistorierne til magasinet, og i år har udgiveren, Partnermedier, valgt at supplere med en messe, hvor forhandlere, agenter og brands kan møde publikum i et samlet forum.

Jeg har som sådan ikke været med til at arrangere, men glæder mig vildt til messen, for det er altid hyggeligt at mødes med både branchefolk, urentusiaster og andre nysgerrige.

Hvis du gerne vil med, skal du købe billet på forhånd her. Det koster 120 kr. men så følger der gratis drinks, kaffe og finger food med.