Kend din klassiker: Zenith El Primero

Kend din klassiker: Zenith El Primero

6. marts 2019 Slået fra Af Kåre

1969 vil for altid blive husket for månelandingen og Neil Armstrongs berømte ‘small step’. Men hvis man er i urbranchen, handler 1969 også om et andet hæsblæsende teknologisk kapløb, hvor det ikke gjaldt om at komme først til månen, men om at udvikle verdens første automatiske kronografur. Og det var næsten lige så spændende et kapløb, der egentlig også fortjener en Hollywood-film med Ryan Gosling.

Der må have været optræk til panik i laboratorierne i byen Le Locle, hvor urmagerne fra det hæderkronede schweiziske urmærke Zenith i det meste af 7 år havde knoklet for at løse urverdenens svar på cirklens kvadratur: en kronograf med automatisk optræk. Nu så det endelig ud til at lykkes – men et par medarbejdere havde opsnappet et rygte om, at det schweiziske konglomerat Chronomatic Group (der bestod af bl.a. Breitling, Heuer og Hamilton-Buren) var lige på trapperne med det samme. Altså måtte der handles hurtigt.


Mit eget Zenith El Primero i en version fra mit fødeår, 1973.

En lille historie om det automatiske urværk

Men først skal vi måske lige ridse situationen på urfronten op her i 1960erne. Her var det automatiske urværk blevet meget populært, bl.a. via Rolex, fordi det betød, at man ved jævnligt brug af sit ur ikke behøvede trække det op selv, som man havde gjort før i tiden.

I et automatisk urværk sidder der en rotor og svinger frem og tilbage, hver gang du bevæger hånden, og disse mange små bevægelser er nok til at trække drivfjederen op. Så hvis du bruger dit ur normalt, vil det altid gå. Men på dette tidspunkt fungerede automatikken kun til standard-urværker, der kunne vise tid og evt. dato. Var uret en kronograf (altså forsynet med stopursfunktion), stod den på manuelt optræk – bl.a. i periodens berømte værker Longines 13ZN, Valjoux 72 og Lemania CH27, der tilsammen udgjorde de fleste mærkers indmad.

Den våde drøm for de schweiziske urmærker var derfor at skabe et nyt kronografur med automatisk optræk, og nu kommer vi tilbage til den lille, schweiziske urmagerby Le Locle, hvor ingeniørerne hos Zenith knoklede for at knække koden. Og ambitionerne var store, for man ville ikke blot bygge et eksisterende kronografværk sammen med en automatik-funktion, man ville starte helt forfra og lave en integreret løsning. Og samtidig ville man øge frekvensen fra den gængse standard på 2½ Hz til 5 Hz, hvilket skulle øge præcisionen, så kronografen i princippet kunne måle 1/10 af et sekund. Da budgettet samtidig var stramt hos det upåagtede urmærke, tog udviklingsfasen mange år. Og så var det, at man pludselig fik nys om, at der var andre i gang med det samme…  


Kaliber 3019 PHC er den tekniske betegnelse for det ene af de to varianter af Zeniths legendariske urværk El Primero.

Verdenssensationen der udeblev

Og derfor måtte man handle hurtigt, men Zenith var  ikke helt klar til at sende en komplet kollektion på gaden, faktisk havde man kun nogle prototyper, men de måtte så være tilstrækkelige til lanceringen – for man var ikke indstillet på at lade hæderen tilfalde Chronomatic Group.

Zenith havde dog tydeligvis ikke nogen kommunikationsafdeling, endsige PR-strategi, for da man lidt forhastet indkaldte til pressemøde den 10. januar og skulle vise alverden de nyskabende ure – der højtideligt var blevet døbt ‘El Primero’, som på kunstsproget esperanto betyder ‘den første’ – dukkede der kun nogle få lokale journalister op. Og i en tid, hvor mediebilledet mildest talt så anderledes ud end i dag, var det en markedsføringsmæssig katastrofe. Ingen opdagede det, der skulle have været en verdenssensation.


I anledning af 50 års jubilæet har Zenith netop lanceret denne El Primero A386 Revival (ref. 03.A386. 400/69.C815), der er en næsten tro kopi af det oprindelige ur – dog med safirglas på bagsiden og et opdateret urværk. Kommer i butikkerne i løbet af forsommeren.

Chronomatic Groups Projekt99

Bortset fra selvfølgelig folkene bag Projekt99, som det ellers hemmeligholdte projekt hos Chronomatic Group blev betegnet. Men de må have klappet i hænderne, da de stille og roligt kunne se Zeniths lancering løbe ud i sandet. Derfor arbejdede de videre og stillede stort an til verdens førende urmesse, Baselworld, i marts 1969, hvor verdenspressen i dén grad fik øjnene op for nyhederne, der baseredes på det nyudviklede urværk Chronomatic 15.

Men Chronomatic Group var sådan set heller klar med deres modeller til kunderne. Der var flaskehals i produktionen, så først i løbet af august, kom de mange forskellige modeller fra Breitling, Heuer og Hamilton-Buren ud i butikkerne. Det var dog stadig et par måneder før Zenith omsider fik leveret sine El Primero.

Seiko tog fusen på alle

Men der er faktisk en ret morsom krølle på historien, for da de første af Chronomatic Groups ure røg ud i butikkerne, havde man faktisk i flere måneder kunnet købe en kronograf med automatik – man skulle blot tage til Japan! For Seiko var allerede omkring maj-juni måned begyndt at rulle deres helt egne versioner ud i butikkerne. Urene baseredes på det nyskabende kaliber 6139 ud, og med vanlig japansk sans for diskretion og ydmyghed havde man overhovedet ikke fortalt nogen om det – selvom Seiko eksempelvis var til stede på Baselworld og på det tidspunkt må have været millimeter fra at trykke på startknappen.


For de seriøse urnørder er der fremstillet 50 stk. af denne jubilæumspakke med den nye Revival, en ny Chronomaster samt Defy El Primero 21. Og så er der gjort plads til et kommende ur, der kan måle tiden med en nøjagtighed på ned til 1/1000 af et sekund – det bliver spændende at se, om det kommer foreløbig.

Så hvem kom først?

Det er med andre ord en lidt speget affære at udpege en klar vinder af urkapløbet her. El Primero var den første kronograf med automatik, der blev præsenteret for offentligheden. Men Chronomatic 15 var den første kronograf med automatik, der blev sendt ud til europæiske og amerikanske forbrugere. Og Seiko var de første til at få en kronograf med automatik ud til kunderne som sådan – bare kun i Japan. Derfor kan man diskutere længe med urnørder, hvem – om nogen – der bør løbe med æren for at være kommet først.

Hvad man til gengæld ikke kan diskutere er, at Zeniths El Primero var de andre kronografværker overlegent – med flere længder. Chronomatic havde reelt set klodset et automatikværk oven på en kronograf, og det blev hurtigt klart, at der var behov for justeringer. El Primero var derimod så gennemtænkt og velkonstrueret, at det i 1984 blev hevet frem af skuffen da Rolex ville opdatere deres berømte Daytona-serie til automatik. Altså, verdens mest berømte kronografur henter et 15 år gammelt værk. Det svarer vel lidt til, at McLarens Formel 1-team spørger Ferrari, om de må bruge en af deres 15 år gamle motorer… Og derfor står El Primero i mine øjne alene tilbage som vinderen af kapløbet.

Hvis du vil nørde videre i emnet, kan jeg varmt anbefale Jeffrey M. Steins grundige artikel fra 2006, hvor han gennemgår hele historien om El Primero og kapløbet om den første automatiske kronograf. Magasinet Revolution har desuden en glimrende artikel om kronografens historie her. Begge har været en stor inspiration for min egen artikel.