Chopard sætter farten op med ny Mille Miglia
Chopard lancerer traditionen tro et nyt ur op til ‘Verdens smukkeste racerløb’, Mille Miglia. Årets Racing Edition Mille Miglia GTS Power Control Grigio-Blu er en limited edition på 250 stk., der signalerer både fart og tilbagelænet elegance – perfekt til både gentleman drivers og dem med benzin i blodet.


Kassen er 43 mm i Chopards eget Lucent Steel™ med korte, ergonomiske horn og en skruekrone graveret som et rat. Vandtæt til 100 meter burde være nok til de fleste racerbaner.
Den gråblå urskive har en farve og kornet overflade, der dels er inspireret af racerbilers instrumentbræt , dels asfalten på de italienske veje. Power reserve-indikatoren er udformet som et brændstofmåler, og de store visere med sort Super-LumiNova sørger for læsbarhed i alle lysforhold.
Inde i kassen banker Chopards eget kaliber 01.08C, der er COSC-certificeret og kommer med 60 timers gangreserve. Remmen er sort tekstil med gummibagside og et diskret dækmønster indvendigt.

Mille Miglia GTS Power Control Grigio-Blu – 2026 Racing Edition. Pris 7.940 euro
Dette års Mille Miglia løber af stablen 9.-13. juni. Hvis du vil vide mere om, hvad det er for en størrelse, kan du blive klogere lige her: