Kend din klassiker: Audemars Piguet Royal Oak

Kend din klassiker: Audemars Piguet Royal Oak

15. maj 2022 Slået fra Af Kåre

I starten af maj blev designer Gerald Gentas personlige Royal Oak solgt på en Sothesbys–auktion i Geneve til den vanvittige sum af 15 mio. kr. (plus salær). Dermed slog det rekorden for dyreste Audemars Piguet-ur solgt på auktion – der blev sat ugen før ved en Phillips-auktion, også i Genève. Jo, der er run på de ikoniske AP-modeller i øjeblikket. Men hvordan blev Royal Oak til et af de mest eftertragtede ure i verden? Det kan du læse mere om her i denne udgave af Kend din Klassiker.

Audemars Piguet Royal Oak er indbegrebet af et eksklusivt, sporty ur, og da det i år er 50 år siden, at det så dagens lys, er det ikke så underligt, at hypen netop nu når uanede højder. I starten af maj måned havde auktionshuset Phillips en af de allerførste modeller under hammeren på deres auktion i Genève. Hammerslaget endte på 1.073.319 $, hvilket gjorde det til det dyreste AP solgt på auktion nogensinde. Men hvis man tænkte, at den rekord ville stå længe, tog man grueligt fejl. Allerede ugen efter toppede auktionshuset Sothesby’s med deres salg af designer Gerald Gentas personlige Royal Oak, og her måtte den glade (og anonyme) køber af med cirka det dobbelte, nemlig 2.130.767 $ – eller ca. 15 mio. danske kroner (plus salær).

“I et år hvor vi fejrer 50 års jubilæet af dette revolutionerende og ikoniske design, understreger dette salg blot, hvor stor indflydelse modellen har haft og stadig har”, udtalte Mikael Wallhagen, der leder Sotheby’s urafdeling i Genève, efter auktionen. Han fortsatte: “Man kan ikke forestille sig et mere spændende ur med en så vigtig proveniens, der endda indeholder en unik håndlavet feature udført af Genta selv (den speciallavede krans i guld, red.). Alt dette gør uret til et ægte gral-ur. I løbet af hele min karriere har jeg faktisk ikke set en så følelsesmæssig reaktion på et ur, både fra samlere, eksperter og entusiaster – og det gør bare resultatet endnu mere tilfredsstillende”.

Dengang Audemars Piguet var i dyb krise

Men lad os lige spole tiden 50 år tilbage, eller rettere 51 år, til 1971. Det kan være svært helt at forstå i dag, hvor pressede de schweiziske urmærker var i 1970erne under quartz-krisen, men mange af de mærker, vi i dag tager for givet og anser som de fineste producenter af urmekanik, var rent faktisk tæt på at dreje nøglen om i dette årti. Årsagen var de billige, præcis og batteridrevne quartz-ure, der gik sin sejrsgang over hele verden, efter at Seiko som de første lancerede et armbåndsur med quartz-værk ved årsskiftet 1969-1970 – og dermed helt konkret startede en helt ny æra ved indgangen til det nye årti.

Audemars Piguet var et af disse kriseramte mærker. Den hæderkronede virksomhed fra Le Brassus i Schweiz er i dag det ældste urmærke, der stadig er på de oprindelige familiers hænder, men tilbage i 1971 kunne mærkets daværende direktør, Georges Golay, ikke vide sig sikker på, om han havde et job et par år ude i fremtiden, for det gik i dén grad den forkerte vej med mærkets klassiske, mekaniske ure. 

Aftenen før branchens storstilede messe i Basel i foråret 1971 ringede Golay derfor til urdesigneren Gerald Genta, der allerede havde slået sit navn fast med talrige ikoniske urdesigns, bl.a. Universal Polerouter, Omega Constellation og Patek Philippe Golden Ellipse. Oplægget til Genta – der i øvrigt var halt italiensk, halvt schweizisk – var kort og kontant: “Vi skal bruge et nyskabende sportsur i stål til det italienske marked. Det skal være elegant og have de fineste detaljer, man kan forestille sig – samtidig med at det skal kunne bruges i alle sammenhænge. Og nåja, jeg skal bruge designet i morgen!”.

Gerald Gentas udødelige design

Gerald Genta spildte ikke tiden, så næste morgen lå tegningerne til uret klar. Da opgaven lød på et sporty ur, søgte han inspiration i dykkerverdenen og lånte lidt af formsproget fra en klassisk dykkerhjelm med synlige bolte. I dag er der et hav af urmærker, der laver noget der ligner, men dengang var det det industrielle design faktisk lidt af en revolution med – især for et mærke som Audemars Piguet, der ellers var berømt for deres afdæmpede dress-ure i ædelmetaller.

Gentas ur målte 39 mm og var relativt stort for perioden, men til gengæld var det blot 7 mm i højden, så dimensionerne levede fint op til kombinationen af dress-ur og sportsur. Det smalle, nye ur krævede et smalt, automatisk urværk, og her havde Audemars Piguet deres kaliber 2121, der var blevet udviklet i 1967 i samarbejde med Jaeger-LeCoultre og Vacheron Constantin. Det smukt dekorerede værk har været anvendt helt frem til i dag.

Som noget nyt for Audemars Piguet var uret udstyret med en stållænke, der var integreret med kassen, og skiven var et helt lille mesterværk i sig selv, udført med det smukke petit tapisserie-motiv. Genta har siden udtalt, at blandt hans mange udødelige designs (han stod senere bl.a. også bag Patek Philippe Nautilus), er Royal Oak hans personlige favorit.

Men hvorfor hedder det Royal Oak?

Det blev op til Audemars Piguets marketingafdeling at finde et navn til det nye ur, og det kræver et lille dyk ned i historiebøgerne at forstå, hvorfor de lige kom op med navnet Royal Oak: I 1651 var der borgerkrig i England. Kong Charles II var på flugt fra de republikanske ‘rundhoveder’ og gemte sig ifølge legenden i et gammelt, hult egetræ. Han overlevede og vandt senere borgerkrigen, og træet blev siden kendt som ‘the royal oak’. I 1800-tallet opkaldt man så en serie på 8 krigsskibe efter træet, og nu nærmer vi os forklaringen. Den maritime inspiration til designet i kombination med den karakteristiske, ottekantede krans (som i 8 skibe) blev udslagsgivende.

Eksklusivt samlerobjekt

Da Royal Oak blev lanceret på Basel-messen i 1972, tiltrak det sig en del opmærksomhed – men publikum var ikke udelt begejstrede. Mange havde svært ved at se skønheden i designet, og udbudsprisen på 3.300 schweizerfranc faldt mange for brystet. I nutidspriser svarer det cirka til 75.000 kr., hvilket de fleste nok hellere end gerne ville give for et Royal Oak i dag, men dengang blev det anset for at være ustyrligt mange penge – og så for et sportsur, endda i stål! Til sammenligning kunne man købe 10 Rolex Submariners for de penge dengang). Der var endda dem i branchen, der mente, at Royal Oak ville give dødsstødet til Audemars Piguet, men sådan gik det som bekendt ikke. 

Da først støvet fra Basel-messen havde lagt sig, begyndte bestillingerne at vælte ind. I løbet af 8 måneder solgte man 492 stk., hvilket muligvis ikke lyder af mange, men for Audemars Piguet var der tale om en bestseller. Dengang var Audemars Piguet en virksomhed med færre end 100 ansatte, og man var vant til at fremstille små portioner af typisk 25 stk. luksusure af gangen. 

Med årene tog samlere og stilikoner i stigende grad modellen til sig, og der er stødt et hav af forskellige modeller til kollektionen, bl.a. også med evighedskalender og kronograf – og i dag er Royal Oak simpelthen synonym med Audemars Piguet. 

Bag om brandet: Audemars Piguet

Audemars Piguet er det ældste luksus-urmærke i verden, der stadig ejes af de familier, der grundlagde virksomheden (Audemars og Piguet). Hovedsædet har siden 1875 ligget i Le Brassus i hjertet af de schweiziske Jura-bjerge.

Se mere på www.audemarspiguet.com