Så fik jeg en Casio G-shock i (næsten) rent guld

Lad mig sige det med det samme, den her nye guld-Casio er faktisk for meget. Men den er så meget for meget, at det er fantastisk.

Byggekvaliteten og finishen på overfladen er virkelig god. Det er samtidig et stort, tungt ur, og jeg må indrømme, at jeg havde opgivet det, da jeg læste specifikationerne i pressemeddelelsen, hvor det er angivet til 46×49 mm. Det er alt for stort til mig, tænkte jeg. Men jeg tog alligevel ud og prøvede det, og det viser sig, at det syner væsentligt mindre – nok fordi målene er taget på yderpunkterne af kassen (helt ned til det, der ligner det første led på lænken), så selve den firkantede (eller retteligt ottekantede) skive med krans er meget mindre.

Normalt er jeg til mindre ure, fordi mine håndled er relativt spinkle, men den her model sidder godt, og selvom man kan mærke vægten, føles den egentlig ikke stor. Til gengæld har jeg skullet vænne mig til, at den er lidt blingy.

Men det er også netop det sjove ved den her, for G-shock er jo normalt endnu større og lavet af plastic/resin, så det ligner noget fra en værktøjskasse, og dem ville jeg aldrig komme i nærheden af. Retrolooket på denne PVD-gyldne model skyldes, at den er lavet som en hyldest til det allerførste G-shock, der kom på gaden i 1983. Det markerede Casio sidste år med en limited edition, som er magen til den her, bortset fra at displayet er lyst med sorte tal. Den version kom jeg for sent til, og priserne på brugtmarkedet er godt på vej deropad, så da den her blev lanceret, slog jeg til.

G-shock er også en af de milepæle i urhistorien, som det er værd at have i sin ursamling, og stort set alle modellerne er til at komme i nærheden af prismæssigt. Det her er ubetinget luksusudgaven, og den er udbudt til 6.500 kr. Det er selvfølgelig også en del penge, men jeg synes også man får meget for pengene.

Jeg glæder mig til at gå sommeren i møde med lidt glimmer om håndleddet!