Sensommerdage i Geneve bød på fremtidens urverden – reportage fra Geneva Watch Days
For 7. gang i træk bød hele Geneve velkommen til en uformel sammenkomst for samlere, journalister, forhandlere og urentusiaster af alle slags, da Geneva Watch Days løb af stablen. Messen er især for de mindre og uafhængige mærker, der med kreative og legesyge urdesigns viser fremtiden for urmageriet. Her får du nogle af mine favoritter.
En varm og tør schweizisk sommer sang på sidste vers da Geneva Watch Days for syvende gang slog dørene op i starten af september. Urverdenens hovedstad summede af liv på gader og stræder, og nede langs Genevesøens bred havde flere af hotellerne lagt suiter til de urmærker, der var kommet for at vise nyheder frem. Beau Rivage er efterhånden blevet selve symbolet på messen, og det var da også netop her, mit besøg både startede og sluttede.

Urskiver af natursten er stadig et hit
Torsdag morgen den 3. september kl. 9 steg jeg op ad de grønne marmortrapper til et møde med det unge mærke Dennison, der netop er blevet kendt for smukke urskiver af natursten, dog ikke marmor. Dennison er egentligt et gammelt urmærke, der i fordums tid bl.a. leverede guldkasser til Rolex. Efter at være forsvundet ud i glemslen, blev mærket revitaliseret i 2024 med en kollektion af enkle kvartsure i et elegant formsprog og med en række meget fine skiver af natursten som tigerøje og malakit. Kollektionen blev et kæmpehit og vandt bl.a. en pris i den prestigefulde GPHG-prisuddeling. Nu fortsætter man succesformlen, bl.a. med nye varianter hvor skiverne er sammensat af flere stykker natursten i en form for simpel mosaik. Det ser stadig godt ud, og i og med at priserne starter ved omkring 5.000 kroner og for de flestes vedkommende er unisexmodeller, er målgruppen stor.


Arven efter Gerald Genta
Senere på formiddagen spadserer jeg fra Beau Rivage og et par hundrede meter over til urmærket Gerald Charles, der i dagenes anledning har åbnet dørene til deres kontorer øverst oppe i en af de gamle strøgbygninger på Rue du Mont-Blanc. I Danmark er mærket ikke særlig kendt, men de fleste urentusiaster er særdeles bekendt med grundlæggeren Gerald Gentas andre kreationer – fra Patek Philippes Nautilus og Audemars Piguets Royal Oak, til IWC’s Ingenieur og Omegas Constellation. I efteråret af hans karriere startede han i år 2000 mærket Gerald Charles (hans for- og mellemnavn) og udviklede en urkasse med en ganske særlig form, der som særkende har et lille ‘smil’ for neden af den rektangulære kasse. I dag har nye kræfter taget over, og designeren Octavio Garcia har justeret formsproget, så det fremstår mere stramt og moderne i den nye Masterlink-kollektion, der blev vist frem. Ifølge teamet bag håber man at kunne præsentere urene til et dansk publikum via en eller to forhandlere snart.


Sten, damaskusstål og japansk finpudsning
Jeg suser rundt til et par møder mere. Maurice Lacroix leger med materialer som bronze, kulfiber og ikke mindst damaskusstål, hvor man bruger syre til at fremhæve de karakteristiske tegninger i stålet. Resultatet er ure, hvor tegningen aldrig går igen – hvert ur er helt sit eget.
Mærket Minase, som blev grundlagt for cirka 20 år siden i Akita-provinsen, lavede oprindeligt komponenter til den etablerede urindustri, før man selv begyndte at sætte sit navn på skiven. Nu forener deres kollektioner det bedste fra to verdener, nemlig japansk design/håndværk og schweiziske urværker fra ETA. Produktionen er stadig lille og med en udpræget grad af håndarbejde – bl.a. en finish kaldet sallaz-polering der minder om den berømte Zaratsu-polering, man kender fra Grand Seiko. Det kan bl.a. opleves i Divido-kollektionen, der er inspireret af origami.




Gallet er blevet genfødt med et brag
Klokken 13.59 halser jeg fra et interview i pressecentret ned mod Four Seasons Hotel for at nå frem til klokken 14 til dagens helt store samtaleemne: relanceringen af urmærket Gallet. Gallet var berømt for sine sporty ure og kronografer back in the day, men levede en hensygnende tilværelse i de seneste årtier. For små to år siden opkøbte giganten Breitling så Gallet, og her har et mindre team siden knoklet for at få en række nye kollektioner klar i tide til messen – og som en markering af Gallets 200 års jubilæum. Fire kollektioner ligger nu klar i 160 Breitling-butikker verden over, og det er på mange måder den største relancering af et urmærke nogensinde. Resultatet er gennemført og veldesignet, især Flying Officer Chronograph og Multichron Pilot fanger mit øje ved præsentationen. Man fornemmer godt slægtskabet med storebror Breitling, men Gallets ure placerer sig et stykke under prisniveauet hos Breitling. Det betyder, at man nu har mulighed for at købe et ur med en rig historie bag sig til en skarp pris – samtidig med at man får den garanti, der ligger i, at det er udviklet og fremstillet hos Breitling.





Fra corona-nedlukning til byfest
Geneva Watch Days startede i 2020 som en feberredning, da coronavirussen fik aflyst de store, planlagte messer. I stedet improviserede en gruppe urmærker, ledet af Bulgaris karismatiske CEO Jean-Christophe Babin, et decentralt messeformat, hvor små grupper kunne mødes i hotelsuiter eller butikker i byen. Siden er messen vokset gevaldigt og kunne i år byde på 71 mærker, der typisk ikke optræder på årets største urmesse, Watches & Wonders i april. Da jeg på messen mødes med Babin, forklarer han forskellen på de to messer: “Watches & Wonders er primært for store, veletablerede mærker med 100-årige historier bag sig. Ved Geneva Watch Days er det mindre, uafhængige mærker, der typisk er under 20 år gamle og omsætter for meget mindre. Til gengæld er de kreative og tør tage chancer, og på den måde tegner Geneva Watch Days fremtidens urmageri.”

Urverdenens vækstlag
Fredag formiddag bruger jeg derfor på at opsøge nogle af de helt små, up and coming mærker – dem, der typisk tør tage flere chancer end de store, etablerede navne. Norske Micromilspec har lejet sin ind på Beau Rivage, og da jeg møder en af grundlæggerne, Henrik Rye, viser han den nye Fieldmaster frem med stolthed. Urmærket er mindre end 10 år gammelt og begyndte ikke med strøtanker på tegneblokken, men med en stroppetur med militærets hårdeste halse. Den anden grundlægger, Martin Smogeli, har nemlig en baggrund i militæret. Alle ure fra Micromilspec er derfor skabt til at kunne komme med på en mission med specialstyrkerne. Prototyperne blev uddelt til 30 soldater i aktiv tjeneste, der testede dem fra 2019-2022, og erfaringerne blev anvendt til at justere detaljerne i designet. Nu er det nye Fieldmaster altså klar til os andre dødelige (de hurtige, for der er kun 75 stk. af hver variant). Der er tale om et 40 mm stort ur i titanium med tid og dato, matsort skive, vandtæthed til 200 meter og høj modstandsdygtighed mod magnetfelter.

Buci: poesi møder urmageri
Ovre på den anden side af Genevesøen besøger jeg det lille, franske urmærke Buci, der er skabt af Nousseïma Baraket. Hun har altid elsket både bøgernes verden og urenes mekanik, og hendes mantra er “Making Our Time More Poetic”. Det gør hun bl.a. ved at designe den nye model Nouvelle med en skive, hvis tekstur minder om tykt papir i en bog. Tilsvarende er tallene og det lille “swiss made” håndskrevet, og når minut- og timeviserne mødes en gang i timen, danner de spidsen af en fyldepen. Uret er i stål og måler 36 mm, drives af et manuelt optrukket Sellita SW290-værk og kan erhverves via en Kickstarter-kampagne til omkring 2.000 euro, og man forventer at producere 3-400 ure.
Den her slags besøg er noget af det virkelig sjove ved Geneva Watch Days. Man kan reelt komme helt tæt på de folk, der brænder for deres projekter og stadig er i opstartsfasen. Det er heller ingen hemmelighed, at de fleste urentreprenører er mænd, og der er noget charmerende og poetisk over Buci, som jeg tror har en fremtid for sig.



Awake: avancerede lakskiver
I den lille Cottage Cafe i parken overfor Beau Rivage har folkene bag schweiziske Awake slået sig ned ved et par cafeborde og viser nyheder frem, mens nabobordene fyldes med kaffekopper og croque monsieur’er. Awake blev skabt i 2018, men har rigtig fundet sit udtryk fra 2021 og producerer i dag omkring 200 ure om året. Fokus ligger på at inkorporere håndværkstraditioner fra forskellige steder i verden i designet af urskiverne. En af teknikkerne er den vietnamesiske Son Mài-lak. Her bruger lokale kunsthåndværkere 15 timer på at frembringe en enkelt skive via lag på lag af lak og bladguld, der skiftevis slibes og poleres, så man ender med et levende og unikt udtryk. Bag den fascinerende skive ligger et automatisk La Joux-Perret G101 urværk med 68 timers gangreserve.



Rumvandringer midt på Rhônen
På vej over gangbroen til den gamle bydel lægger jeg vejen forbi noget af det mest anderledes på hele programmet. Konstantin Chaykin har indlogeret sig i et stort industrielt lokale på Pont de la Machine midt i Rhônefloden, hvor den russiske urmager ikke blot udstiller sine ure, men også mange af sine kunstværker. Der er endda et område med storskærm og stole til at se en dokumentar om hans udvikling af ure til rumindustrien: SC02C er resultatet af Chaykins mangeårige rumfartsprogram. Erfaring hentet fra fire rumvandringer har formet udviklingen af denne professionelle kronograf, der nu for første gang er tilpasset hverdagsbrug. Det er et cool, sporty ur, men meget langt fra de legesyge ure, han normalt er kendt for (fx Joker og den nye Wolf).
Kunsten blander elementer fra urverdenen og en præcis streg og stil, og selvom motiverne spænder fra fantasidyr til abstrakte scenerier og selvportrætter, er det underligt stift og en smule uinteressant – hvilket står i skarp kontrast til urene, der er fantasifulde, sjove og legende i deres udtryk. Jeg er vild med det nye Wolf; det er som de andre i serien svært at aflæse tiden, men til gengæld virkelig fedt udført og ligner intet andet i urverdenen.




Håndværk uden kompromis
Fra rumfart til den modsatte yderlighed: Greubel Forsey, hvis Handmade-serie insisterer på, at alt på uret skal være håndlavet – kun læder og safirglas er undtaget. Alt sker inhouse og uden CNC-fræsere; i stedet går man tilbage til traditionelle teknikker fra 1800-tallet, blot pakket ind i en moderne indpakning. Der laves 3 stykker om året af hver af de to typer i serien, og bestiller man nu, er der først en ledig plads i 2030. Prisen ligger på henholdsvis 650.000 og 850.000 schweizerfranc (ca. 5.1 og 6.7 mio. danske kroner) for de to typer Handmade, så man skal have en godt polstret bankkonto.


I næsten samme prisniveau finder vi De Bethune, der på Geneva Watch Days introducerede 1 model! Men okay, mærket fremstiller ikke mere end et par hundrede om året, for alt skal laves i hånden. Denne nyhed (DB25 Digitale) med digitalt display demonstrerer flere af De Bethunes emblematiske kendetegn: den blå farve, den særlige, sfæriske månefasekomplikation, stjernehimlen og ikke mindst den hysterisk veludførte blankpolerede titaniumoverflade. Og her har de så lige smidt en form for bølget (random, kalder de det selv) guillochéteknik oveni. Bølgerne skal lede tankerne hen på bølgende vand. Sådan ét vil jeg da gerne have, tænker du måske – men så må du stille dig i kø, for de kan kun lave 14-15 stykker om året. Og så er der det med prisen… Den er på forespørgsel, hvilket betyder: det er dyrt. Regn med minimum 1 mio. danske kroner. Mange penge, men det er et voldsomt smukt stykke kunsthåndværk og et vidnesbyrd om, at de klassiske schweiziske urmagertraditioner trives i bedste velgående. Næste år kan De Bethune i øvrigt fejre 25 års jubilæum, og det bliver spændende at se, hvad de finder på.




Et mekanisk ur skal få smilet frem
Mit besøg på Geneva Watch Days slutter fredag eftermiddag hos Oris, der er indlogeret øverst oppe i Beau Rivage med en betagende udsigt over søen. Her møder jeg Marco Gemperli, der er ansvarlig for det nordeuropæiske marked. Han har flere nyheder med, men den mest iøjnefaldende er det nye ProPilot X Gonzo, der er tredje skud på stammen i Oris’ samarbejde med Disney og Muppet-familien. For dem, der ikke har Muppet-universet present, er Gonzo den lidt skæve, men søde dukke med lilla pels, en lang næse og et lidt kunstnerisk væsen. Den karakteristika er nu overført til Oris’ mest tekniske ur, det industrielle ProPilot X, og resultatet er både farverigt og fascinerende. Uret er i titanium, og i kraft af en særlig overfladebehandling lyser det nu op i stort set alle regnbuens farver, alt efter lysindfaldet. De Gonzo’ede detaljer inkluderer desuden en lille chili (inspireret af en af Gonzo’s t-shirts), som viser til gangreserven på 8 dage (her betegnet “Eight great days”), ligesom Gonzos kontrafej dukker op på drivfjederens side, når den er trukket helt op.
Uret koster godt 70.000 kroner, og hvordan forener man egentlig den udskrivning med det lidt spøgefulde udtryk? “Der er reelt ingen i dag, der har brug for et armbåndsur – det er et rent luksusprodukt. Hos Oris har vi derfor sat os for, at vores ure skal bringe et smil frem på læben hos vores kunder – og det mener vi i dén grad det nye Gonzo gør,” forklarer Marco Gemperli.


Punktum med en dukkert
Sidste møde for dagen er med min kæreste, som jeg har aftalt at mødes med i Bains des Pâquis, der er en blanding af et havnebad og en badeanstalt, der ligger på en mole ud i Genevesøen. I sommermånederne kan man for 2 franc få adgang og nyde livet i et par bassiner og i den åbne sø fra et par små strande. Vi bestiller en øl og en spritz og senere en græsk salat, og det er ikke en tosset måde at falde ned på efter to hektiske dage i urverdenen.
Har du fået mere blod på tanden til Genèves urhistorie, kan du også læse min tidligere artikel om byens nye lommeguide til urverdenen: Genève samler hele urhistorien i én lommebog.

