Solstrålehistorie: mød det nye Maurice Lacroix Pontos S Solar

Solstrålehistorie: mød det nye Maurice Lacroix Pontos S Solar

31. august 2026 Slået fra Af Kåre

Jeg tog en af nyhederne med til Stevns og Bogø for at teste det robuste sportsur i dets rette element.

Sponseret: Artiklen er lavet i samarbejde med Optura Nordic, den nordiske distributør af Maurice Lacroix.

31. august. Det er officielt sommerens sidste dag. Vi har været begunstiget af en god sommer med masser af sol, og netop solen spiller en central rolle for den nye Pontos S Solar-kollektion fra Maurice Lacroix – urene drives nemlig af lys!

2 modeller, 12 varianter

Kollektionen lanceredes i juli i to serier: Dykkeruret Pontos S Solar der kommer i 7 varianter, og Pontos S Chronograph i 5 varianter. Begge kommer med et schweizisk solkvartsurværk, hvor Pontos S Solar bruger det nyeste Ronda 215 med op til 8 måneders gangreserve på fuld opladning, mens Chronograph-udgaven kører på en Ronda 2040.D med 5 måneders gangreserve. Fælles for begge er, at batteriet holder mere end 10 år, før det skal skiftes. Uanset model fungerer det sådan, at de blå eller sorte skiver er delvist transparente og lader 20-30% sollys slippe igennem til solcellerne, der så oplader batteriet.

Sol-diver på håndleddet

Jeg fik muligheden for at teste en Pontos S Solar og valgte den sorte model med gummirem. Det er en sympatisk dykker i gode proportioner (42 mm diameter, 13 mm i tykkelse), der sidder godt på håndleddet. Uret er i børstet og poleret stål og kommer også i en version med stållænke. Der er, som det sig hør og bør på en dykker, skruekrone, safirglas, klassisk dykkerkrans og fast bagkasse med fin indgravering. Uret er vandtæt til 20 bar, så det er klar til vandsport og svømning.

Verdensarv og solskin

Det skulle prøves, så jeg tog uret med til Stevns Klint en sensommerdag. Og om man er til Maurice Lacroix eller ej, kan jeg kun anbefale en vandretur ad trampestien fra Højerup Kirke og op til fyrtårnet – det kan gøres på 20-30 minutter, alt afhængig af, hvor ofte man stopper og nyder udsigten over det spektakulære landskab. 

Vi har ikke så frygtelig mange landskaber på UNESCO’s liste over verdensarv her i landet, men Stevns Klint har altså været et af dem siden 2014, fordi det er et af de tydeligste og bedst bevarede steder i verden, hvor man kan se spor efter det asteroidenedslag, der for ca. 66 millioner år siden igangsatte en kædereaktion, der udryddede dinosaurerne og omkring 75% af alt liv på Jorden. Dyr og planter uddøde af flere årsager, men den vigtigste var ganske enkelt mangel på sollys. Støv og svovlholdige partikler fra nedslaget lagde sig i atmosfæren og blokerede sollyset i lang tid – det stoppede fotosyntesen og væltede fødekæden.

Vi er ingenting uden solen – heller ikke det nye Pontos (okay, det kan i princippet lige så vil klare sig lige godt med lys fra din arkitektlampe). 

Alsidig kronograf

Det er nyt, at vi ser Pontos med et lysdrevet kvartsværk ombord, men Pontos-kollektionen har længe været en central del af Maurice Lacroix’ lineup, lidt mere sporty end Masterpiece-kollektionen og lidt mere teknisk end AIKON-kollektionen. Det er robuste ure til de aktive og kan med fordel tages med ud i den virkelige verden til hiking, mountainbike, svømning eller sejlads. 

Vil du have muligheden for at time din udflugt, skal du vælge en af kronografversionerne med sekunder/minutter/timer.

I vandet ved Bogø

Da jeg var ved Stevns Klint, kom jeg ikke i vandet med uret, men det fik jeg lejlighed til ugen efter, hvor turen gik til Bogø. Det er en overraskende idyllisk lille ø, der nærmest ligger som en forlængelse af motorvejsafkørslen ved Farøbroen. Efter at have passeret et hav af kitesurfere fandt vi frem til det næsten mennesketomme havnebad ved Skåninge Bro på nordsiden. Det er altså idyllisk – med stor badebro, sauna, klart vand og udsigt over Storstrøm med Farøbroen i horisonten.

Jeg sprang i vandet med uret, og det gør sig godt til hobbydykning og svømning som dette. Kransen er udstyret med to farver Super-LumiNova, der skal gøre det nemmere at aflæse under vandet. Det havde jeg svært ved at bedømme, og hvis jeg i det hele taget skal sige noget kritisk, så må det være, at der godt kunne være skruet lidt op for styrken af Super-LumiNova’en generelt.

Skal du have et sidste rejsetip med på vejen? 

Hvis du kommer til Bogø, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos Bogø Brød, lige ved havnekajen ved færgen til Stubbekøbing. Her får du seriøse surdejspizzaer, godt brød og lækker espresso med en fænomenal udsigt over både Storstrøm og Grønsund… 

Maurice Lacroix Pontos S Diver Solar (ref. PT1008-SSL22-330-2). Priser fra 8.490 kr. Du kan nemt skifte mellem gummirem og lænke ved hjælp af Maurice Lacroix’ Easy Change-system – helt uden værktøj.

Se mere hos Optura Nordic her