Longines genopfinder Master Collection

Longines genopfinder Master Collection

25. august 2026 0 Af Kåre

Longines har givet sin ikoniske Master Collection en gennemgribende renovering. Der er både nye time only-modeller, en månefase-kronograf og – for første gang i kollektionens 20-årige historie – en monopusher-kronograf. Lanceringen understøttes af kampagnen Home of Elegance med brandets ambassadører, blandt andre Henry Cavill, Kate Winslet og Jennifer Lawrence.

Monopusher-debut

Chrono Monopusher er den mest opsigtsvækende model i kollektionen. Start, stop og nulstilling styres via ét eneste tryk på knappen i kronen, og på skiven har du en pulsometerskala, der oprindeligt blev brugt af læger til at aflæse pulsen via stopursfunktionen. Uret drives af det manuelt optrukne kaliber L799.5 med silicium-spiralfjeder og op til 68 timers gangreserve. Modellen fås i 41 mm med enten sølv-opalin eller frostet blå skive.

Chrono Monopusher: 41 mm stål, kaliber L799.5 (manuel opdrag, 68 t. gangreserve), pulsometerskala, ref. L2.960.4.78.2 / L2.960.4.93.2. Pris

Moonphase med kalender

Chrono Moonphase kombinerer kronograf, dato og måneskive i en 41 mm urkasse i stål. Bagkassen er med safirglas, så du kan følge det automatiske kaliber L687.5 i arbejde, mens den nye barleycorn-guillochering på skiven giver et ekstra lag dybde.

Chrono Moonphase: 41 mm stål, kaliber L687.5 (automatisk, 66 t. gangreserve), ref. L2.962.4.73.2 / L2.962.4.73.6. Pris:

Bredere serie af time only-modeller

De klassiske time-only-modeller udvides med nye blå skiver og two tone-lænker og fås nu i fire størrelser: 30, 34, 39 og 41 mm. Den redesignede, konkave lunette går igen på tværs af hele kollektionen og giver et mere nutidigt look.

Time Only: 30/34/39/41 mm, kaliber L592.5 / L888.5. Priser fra:

Et brand med næsten 200 år på bagen

Longines’ historie rækker helt tilbage til 1832, hvor Auguste Agassiz etablerede sin urproduktion i den lille schweiziske by Saint-Imier. Undervejs har brandet leveret alt fra legendariske piloture og feminine smykkeure til sporty militærure og klassiske dress-ure – en bred vifte, som Master Collection i høj grad trækker på i sin egen formsprog. I dag er Longines en del af Swatch Group og omsætter for over 7 milliarder kroner om året, så det er langt fra et brand, der har brug for at bevise sig selv. Alligevel giver relanceringen af Master Collection indtryk af et brand, der stadig har lyst til at udfordre sit eget arkiv.

Kate Winslet og Henry Cavill er blandt ansigterne i den nye Home of Elegance-kampagne. Winslet har været Longines-ambassadør siden 2010, mens Cavill – kendt fra rollen som Superman – kom med i 2025.